Del siden

Ny råvarehandler

Det er med stor glæde, vi kan meddele, at 40-årige Per Brems Jensen er tiltrådt 1. august som råvarehandler hos AgroMarkets a/s.

Per bor lidt uden for Odense med sin kone Christina og deres tre sønner. Han kommer fra en stilling som driftsansvarlig hos AML Enterprises. Inden da har han, siden han som 22-årig fik det grønne bevis, arbejdet som svineproducent.

Først som forpagter, så med lillebroren, som han generationsskiftede forældrenes ejendom med, og fra 2012 til 2019 som selvstændig med 950 søer, 270 ha og hjemmeblanderi.

Undervejs har der også været tid til en jordomrejse til bla. Kina, New Zealand og Venezuela. Ligesom han har arbejdet som konsulent i Ukraine og Polen for bla. Goodvalley, hvor han i dag sidder i advisory board.

- I Per har vi fundet en mand, der har prøvet det meste af det, danske landmænd bliver udsat for. Han kender forholdet til foderstof, rådgivningsvirksomhed og ikke mindst banken. Han er en dygtig svineproducent og planteavler, og så har han altid været blandt de af vores kunder, der har udfordret os mest på råvarehandel. Så vi er heldige, at Per vil arbejde sammen med John, mig og resten af holdet, siger direktør Lene Krüger.

Per Brems Jensen får nu de næste måneder en grundig oplæring i tekniske og fundamentale forhold, ligesom han skal certificeres, så han kan lave handelsstrategier og rådgive om fx futures.

- Jeg glæder mig til at lære af de professionelle investorer og finde ud af, hvorfor råvarehandlere gør, som de gør. Sådan har jeg haft det, lige siden jeg startede med at tage til handelsErfa med AgroMarkets. Og så er det jo vildt sjovt, når en landmand allerede nu ringer og vil diskutere en handel med mig. Så jeg kan hjælpe ham med at få dækket godt af, siger Per Brems Jensen.

Han arbejder som alle ansatte hos AgroMarkets hjemmefra, så han kan træffes tidligt fra morgenstunden på mail pbj@agromarkets.dk og mobil 21146030.

Har du sølv eller guld abonnement, kan du få hjælp til at handle uden beregning. Med et bronze abonnement betaler du 400 kr pr. påbegyndt kvarter.

 


Mød Per fredag den 13. august
Ud over, at Per de næste måneder blive mere og mere synlig ude hos vores ejere, de danske rådgivningsvirksomheder, kan du allerede nu møde ham til:

Webinar om den danske og internationale høst fredag kl. 11.30

Her besøger vi foderstoffen Brdr. Ewers i Toftlund og får os en snak om deres syn på den danske høst lige nu. Tilmeld dig ved at sende en mail til Lene Krüger på lek@agromarkets.dk