Del siden

Rekordhøj gæld og blodrødt underskud del 2

Nok er pandemien under afvikling i de rigeste lande, men spørgsmålet er, om vi har taget den rette medicin. Eller om der kommer bivirkninger i form af stigende rente og for kraftig inflation. Du kan i dag læse del to i vores, skræmmende, føljeton om tiden, der kommer.

Vi har en rente på 0 % eller lavere som følge af centralbankernes historisk store hjælpepakker og opkøb i obligationsmarkedet. Det har givet os en gæld af dimensioner, vi ikke kunne forestille os for bare et par år siden.

Ud over centralbankernes hjælpepakker har vores politikere med rund hånd drysset penge fra statsbudgetterne for at sikre, at netop deres land ikke sakker bagud på vækst og beskæftigelse.

Spørgsmålet er, om medicinen har været rigtig. Eller den vil give stigende renter og for kraftig inflation. 

En vej tilbage?
Vi indledte denne diskussion i sidste uge og vil prøve at bygge videre på den. For er det overhovedet en mulighed, at vi på sikker og tryg vis kan styre ud af den fastlåste kurs, politikerne følger pt? Deres opgave er enorm, og bare en lille fejl i finanspolitikken kan få de finansielle markeder til enten at bryde sammen eller modsat blive voldsomt ophedet.

Derfor er det livsnødvendigt at tage hul på diskussionen om de veje, der kan føre markederne ud af deres afhængighed af centralbankernes hjælpepakker. Og om, hvordan centralbankerne kan gøre det i samme takt, så økonomierne ikke skævvrides.

Vi halter efter
Lige nu er USA mest ekspansiv ift hjælpepakkernes størrelse, og det giver dem en større vækst sammenlignet med fx Europa. USAs politik gør det mere end svært for den Europæiske Centralbank (ECB) at begynde en tilbagerulning af hjælpepakkerne, når de hele tiden kun kan se haserne på amerikanerne.

Nedtrapningen af hjælpepakkerne bør derfor koordineres, og der bør aftales, i hvilken takt det skal ske. Ellers vil ethvert forsøg fejle. 

Begynder vi en udfasning i Europa, uden vi har andre centralbanker med, vil vores vækst falde med risiko for øget arbejdsløshed. Måske er det den bedste løsning på lang sigt, men på den korte vil kritikken være så massiv internt i EU, at ECB vil blive tvunget til at ændre kurs.

Ketchup effekt
Intet er afgjort endnu, og pt kommer økonomien kun langsomt ud af pandemiens jerngreb. Her i 2021 må vi ikke forvente, at centralbankerne er klar til andet end videre opkøb.

Pandemien har lukket ned for vores økonomi i mere end 1 1/2 år, og der er et kæmpe hul i vores akkumulerede vækst. Så vi er ekstremt afhængige af, at der kommer en massiv vækst, der kan sende os over tidligere tiders niveauer. Spørgsmålet er, om der er kraft nok i økonomien til, at væksten kan vare i flere år.

2020erne er ikke 1920erne
Sammenligningen med 1920erne er efterhånden gjort af mange prominente. Fx har vores Erhvervs- og Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), tidligere minister og nuværende direktør i Dansk Erhverv Brian Mikkelsen, partiet Liberal Alliance og vores eget Landbrug & Fødevarer været ude og samstemme.

Men vi ser store forskelle mellem udgangspunktet for 1920erne og 2020erne. I 1920 var der brug for stort set alt efter Første verdenskrig og en pandemi, der havde dræbt 50-100 mio mennesker. Teknologisk stod vi til store fremgange. Elektriciteten var under udrulning, bilen vandt kraftigt frem, industrialiseringen tog fart med fabrikker efter samlebåndsprincippet.

I 1920erne havde man en næsten umættelig skabertrang efter de mange svære år, så man kastede sig ud i projekter, der efter datidens normer var meget ambitiøse.

Hvor står vi i dag?
Her i 2020erne er der ift 1920erne vel ikke behov for særlig meget. Vi har for mange varer og en overproduktion, og vi forbrugere er mættede af alt det, vi kan købe.

Teknologisk mangler vi et gennembrud, der kan få vores vækst til at nå nye højder. Vi har automatisering, internettet og ny klog teknologi på vej, men det flytter ikke så meget som 1920ernes projekter.

Endelig er der en faktor, jeg mener, måske er den vigtigste. Mens man i 1920erne havde en stor skabertrang, er det nok mere behagetrang, vi hører om idag. Hvor mange gange har medierne ikke fortalt, at de fleste danskere lige nu drømmer mest om at kunne komme på café igen og få en latte eller fadøl.

Vækst? Måske, men ikke nu
Der er ikke meget, der tyder på, vi kommer til at høre rumlen fra 1920erne i nærmeste fremtid. Udgangspunktet er simpelthen anderledes - hvor gerne vi ellers ville se frem mod en periode med super vækst.

Husk også på, den spanske syge huserede i 1918 og et par år frem, men væksten kom først tilbage i 1923. Skal vi lægge 5 år til 2019, kan vi komme hen mod 2024, før væksten for alvor vender tilbage. Det er en ventetid, mange virksomheder ikke vil kunne klare.

Vi vil derfor vente med at melde os ind i heppekoret med de tidligere nævnte personer. I stedet vil vi forholde os til vores motto: "Kan vi ikke se det, er det der ikke."

Næste gang ...
I næste uge kommer jeg nærmere ind på, om 1920erne virkelig var så lykkelige. Eller om det mest er fordi, det skete for over 100 år siden, og kun det mest positive har overlevet historien. 

Læs også Rekordhøj gæld og blodrødt underskud, del 1 her

Vores anbefaling er klar
Vi anbefaler uændret minimum 80, men gerne op til 100 % variabel rente. Det er endnu for tidligt at overveje at lægge noget af gælden i fast rente.