Del siden

Ny direktør hos AgroMarkets A/S

AgroMarkets A/S har pr 1. januar ansat Nis Kjær som afløser for Lene Krüger, der har været direktør i godt 3 år. Efter eget ønske tilknyttes hun nu som konsulent og fortsætter med bl.a. kundekontakt og kommunikation.

AgroMarkets’ nye direktør, Nis Kjær, er uddannet agronom. Han har læst økonomi i Canada og har siden da arbejdet med landbrugs- og energiråvarer bl.a. som direktør for den danske afdeling af det norske engros el-handelsselskab, Markedskraft.

Han bor med sin kone og to børn ved Haderslev, hvor de driver planteavl:

- Jeg mener, AgroMarkets er tættest på kunder og råvaremarkeder. Vi viser kun råvarepriser, alle kan handle til. I tillæg får vores kunder dybdegående markedsanalyser samt anbefalinger om køb og salg med en garantipris, siger Nis Kjær.

AgroMarkets har været handelsrådgiver for danske landmænd siden 2004, men først i 2017 blev virksomheden et selvstændigt aktieselskab ejet af hovedparten af dansk landbrugs rådgivningsvirksomheder.

Endnu en råvaremand bag roret
Chefanalytiker, John Jensen, var med til at starte AgroMarkets og er nok Danmarks mest kendte råvarehandler. Lene Krüger har været tilknyttet først som konsulent og så som direktør siden 2013, Henrik Mulvad Madsen er ansvarlig for gødning og planteværn, og i år er Per Brems Jensen også kommet til som råvarehandler.

Nu styrkes staben altså med endnu en erfaren handler af landbrugs- og energiråvarer. Nis Kjær lærte som ung, hvordan amerikanske farmere handlede råvarer. Herefter har arbejdet med råvarer, energi og interessen for landbrug ført vejen til AgroMarkets.

- Jeg glæder mig til at arbejde sammen med en gruppe meget dedikerede medarbejdere, som kunderne er glade for. Som landmand og råvarehandler har jeg selvfølgelig allerede nogle idéer til, hvordan AgroMarkets kan gøre det endnu bedre. Dem vil jeg rulle ud sammen med resten af staben i den kommende periode, siger Nis Kjær.

Nu ser holdet sådan ud: 

Direktør Nis Kjær
T 2360 5690 M nkj@agromarkets.dk
Chefanalytiker og råvarehandler John Jensen
T 4073 0189 M joj@agromarkets.dk
Råvarehandler og analytiker Per Brems Jensen
T 2114 6030 M pbj@agromarkets.dk
Råvarehandler og analytiker Henrik Mulvad Madsen
T 2049 1792  M hmm@agromarkets.dk
Kommunikation og kundesupport Lene Krüger
T 2163 2863 M lek@agromarkets.dk
Nyhedsbreve Carsten Gottlieb
M cg@cgottlieb.dk
Assistent Tina Jensen
M tij@agromarkets.dk 
Assistent Jeff Jensen
M jej@agromarkets.dk

Rundt om i landet arbejder vores AgroMarkets Specialister og konsulenter. Dem finder du her