AgroMarkets skal have ny direktør

Nis Kjær ønsker at fratræde hos AgroMarkets efter godt tre år som direktør. Bestyrelsesformand Niels Peter Ravnsborg takker for indsatsen gennem en omskiftelig tid i virksomheden

Hos AgroMarkets har Nis Kjær de seneste tre år stået i spidsen for en organisatorisk udvikling, som blandt andet har resulteret i et opkøb af Fondsmæglerselskabet Finans og Formue. 

Samtidig har AgroMarkets i en ellers meget omskiftelig og uforudsigelig tid fastholdt sin status som landmændenes førende rådgiver, når det handler om køb og salg af råvarer.

”Det har været en fornøjelse at stå i spidsen for et meget værdiskabende selskab i landbrugsrådgivningen for både kunder og ejere,” siger den afgående direktør Nis Kjær.

”Værdiskabelsen ligger blandt andet i AgroMarkets’ strategiske handelssignaler, som i en lang årrække har sikret, at kunderne handler blandt de 20-40 % bedste år efter år,” siger Nis Kjær.

Hos AgroMarkets betyder fratrædelsen, at bestyrelsen nu skal i gang med at finde en afløser.

”Nis skal have mange tak for indsatsen, og det store arbejde han har lagt i udviklingen af AgroMarkets. Der er sket mange positive forandringer i hans tid,” siger bestyrelsesformand Niels Peter Ravnsborg.

Nis Kjær fortsætter hos AgroMarkets gennem forårsperioden og er behjælpelig i overgangsfasen, til den nye direktør er på plads.

”Det er en spændende opgave, vi nu har foran os med at finde den rette, der skal lede AgroMarkets i det næste skridt. Det ser vi frem til,” siger Niels Peter Ravnsborg.

Line Lissau Engelbreth
Kundeansvarlig
T: +45 2445 2190
M: len@agromarkets.dk

Prøv AgroMarkets

Prøv gratis i 14 dage

Tag kontrol over dine råvarehandler med AgroMarkets’ ekspertise og indsigt. Med 18 års erfaring i ryggen tilbyder vi dig professionel sparring, uvildig rådgivning, og strategiske analyser, der hjælper dig med at navigere sikkert gennem markedets prisudsving.